Knæsmerter
Knæsmerter kan skyldes slid, overbelastning, sportsskader eller fejlstilling i benene. Knæet er et komplekst led, og mange strukturer (led, sener, brusk, ledbånd osv.) kan være involveret.
Behandlingen og prognosen for forløbet afhænger af hvilken type skade der er tale om.
Kiropraktoren vil typisk foretage en ultralydsundersøgelse eller røntgenundersøgelse for at finde ud af, hvad der er galt med knæet.
De mest almindelige årsager til knæsmerter, som kiropraktoren kan behandle er:
Slidgigt (knæartrose)
-
Almindeligt med alderen
-
Giver ømhed, stivhed og smerte ved bevægelse
-
Kan knase eller hæve op
-
Smerterne er ofte værst om morgenen eller efter belastning
Springerknæ / Løberknæ (senebetændelse)
-
Giver smerter på forsiden eller ydersiden af knæet
-
Skyldes betændelse i senerne
-
Opstår ved overbelastning (løb, hop, cykling)
-
Typisk ved unge aktive personer eller motionister
Meniskskader
-
Smerter inde i eller på siderne af knæet, evt. med let hævelse og kliklyde
-
Opstår typisk ved vrid eller drejning af knæet
-
Kan føles som om at knæet “låser” eller svigter under en
Ledbåndsskader
-
Smerter på indersiden eller ydersiden af knæet
-
Opstår typisk ifm vridtraumer ved sport eller skiløb
-
Ofte hævelse og følelse af usikkerhed i knæet efterfølgende
Forreste knæsmerter
-
Smerter bag eller omkring knæskallen
-
Forværres ved trapper, cykling eller at sidde længe
-
Almindeligt hos unge eller folk med nedsat muskelstyrke
Bursit (slimsækbetændelse)
-
Giver hævelse og smerte foran eller bag på knæet
-
Kommer ofte ved tryk eller irritation (f.eks. efter meget knæsiddende arbejde)
Vækstrelaterede smerter hos børn og unge
-
Smerter under eller omkring knæskallen
-
Typisk hos sportsaktive børn og unge
-
Skyldes overbelastning af knæskalssenens tilhæftning på knæskallen eller skinnebenet pga. meget fysisk aktivitet samtidig med at knoglerne vokser
Har Du Spørgsmål?
Vi er her for at hjælpe. Udfyld formularen og vi svarer hurtigst mulig.












